Tidligere publikationer

Hvis intet andet oplyses kan bøgernes bestilles gennem boghandelen med angivelse af forfatter, titel og ISBN.

• Duelund, Peter. 1989. Det indre marked og kulturen - en konsekvensanalyse af fordele og ulemper. København: Kulturministeriet (ISBN 87-503-7898-8)
  
  Bogen er den første samlede analyse af EF´ Indre Markeds indvirkning på dansk og anden national kulturpolitik i medlemslandene. Bogen gav bl.a. anledning til, at den danske regering tog initiativ til at, der blev indføjet en selvstændig kulturartikel i Maastricht-traktaten, som både lagde vægt på den fælles europæiske kulturarv og landenes kulturel særpræg. Med kulturartiklen blev national kulturstøtte lovliggjort og indenfor visse rammer undtaget fra de almindelige konkurrencelovgivning på det materielle område.
• Duelund, Peter m.fl.. 1987-1990. Kultur og Teknologi, Rapport (1-7). Københavns Universitet: Nordisk Kultur Institut
  
  Bøgerne beskriver og analyserer erfaringer fra Det Danske Teknologiråd´s informationsteknologiforsøg "Ravnsborg Bredbåndsnet" i det lille ø-samfund Fejø. Der lægges vægt på at beskrivelse de sociale og kulturelle konsekvenser, som indførelse af IT giver anledning til: Hvad sker der med den sociale lagdeling? Fører IT til ændring af hverdagskultur og livsvaner? Hvilke demokratiske muligheder knytter der sig til IT-mediet?
  De mange data bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse samt gennemførelse af kvalitative interviews til hele befolkningen ved forsøgets start i 1987 og afslutning i 1989. Følgende bøger blev udgivet af Peter Duelund i samarbejde med projektets medarbejdere: (Bøgerne kan i fornødent omfang bestilles ved henvendelse på mail til Nordisk Kultur Institut)
  
  
  • Midtvejsrapport, rapport 1 (ISBN 87-89162-32-3), 101 sider.
    
    Rapporten indeholder på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen i 1987, de første kvalitative interviews og deltagerobservationer en samlet beskrivelse og foreløbig vurdering af forskningsprojektets og dets aktiviteter. Rapporten blev brugt som udgangspunkt for midtvejsevaluering af forsøget.
  • Borgernes vurdering af forsøget, rapport 2 (ISBN 87-89162-01-3), 69 sider
    
    Rapporten beskriver i tekst og tabeller Fejøboernes deltagelse i forsøget "Ravnsborg Bredbåndsnet" og deres vurdering af aktiviteterne på baggrund af spørgeskemaresultaterne fra 1987. Rapporten indgik i den løbende evaluering af forsøget.
  • Kulturmønstret på Fejø, rapport 3 (87-89162-23-4), 90 sider
    
    Rapporten beskriver i tekst og tabeller kulturmønstret på Fejø på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ved forskningsprojektets start. Rapportens resultater tjente som udgangspunkt for den kvalitative analyse af kultur og livsformer, der er færdigbearbejdet i rapport 5.
  • De unge forventninger om fremtid og informationsteknologi, rapport 4, 58 sider
    
    Børn og unge skrev som en del af forskningsprojektet "Kultur og Teknologi" skolestil om deres forventninger til teknologiens betydning for fremtiden. Skolestilene er i rapporten samlet og redigeret i bogform.
  • Lokalkultur, livsformer og informationsteknologi, rapport 5 (ISBN 87-74152-29-7), 121 sider
    
    Bogen giver en samlet beskrivelse af kultur og livsformer på Fejø. Der rejses en række spørgsmål som er aktuelle i den danske forskningsdebat: Hvad er relationerne mellem kultur og livsformer? Er livsformsbegrebet dækkende for den nye samfundsvirkelighed? Hvad kommer informationsteknologien kulturelt til at betyde for fremtidens lokalsamfund?
  • Dreng - pige- ny teknologi, rapport 6 (ISDN 87-89162-52-8), 120 sider
    
    Forholder drenge og piger sig forskelligt til informationsteknologi? Er voksnes omgang med teknologi kønsspecifik? Hvad kan vi gøre for at undgå ulighed på grund af køn? Bogen beskriver og diskuterer disse problemstillinger.
  • Ravnsborg Bredbåndsnet 1987-1990. Brugerrapport, rapport 7 (ISDN 8789162-52-8), 191 sider
    
    Rapporten sammenfatter de samlede resultater af forskningsprojektet "Kultur og Teknologi". På baggrund af undersøgelsens resultater rejses følgende videnskabelige og politiske spørgsmål: Hvilke sociale forhold har betydning for en demokratisk anvendelse af informationsteknologi? Kan samfundet forhindre at store befolkningsgrupper udstødes? Er de videnskabelige kategorier på højde med de nye teknologiske udfordringer?
  • Dokumentarmappe, Tillæg til rapport 7, (ISDN 8789162-54-4), 180 sider
    
    Dokumentarmappen indeholder de tabeller og bilag, der henvises til i brugerrapporten. Desuden indeholder mappen spørgeskemaerne fra 1987 og 1989, de kvalitative interviewguides samt andet dokumentarisk materiale fra forskningsprojektet.
  Desuden har Duelund udgivet en række teoretiske artikler på baggrund af forsøget, bl.a.:
  
  
  • Duelund, Peter. 1991. "Dialogue Research - Theories and Methods" in Cronberg, Duelund m.fl. (ed) 1991. Danish Experiments - Social Constructions of Technology. Copenhagen: The Danish Social Science Research Council (ISDN 87-7034-266-0). 18 sider
    
    Artiklen reflekterer de metodologiske problemstillinger som studier af kultur og ny teknologi giver anledning til med udgangspunkt i Anthony Giddens´s strukturationsteori og koncipering af dobbelthermeneutik samt Habermas´s teori om kommunikative handlinger. Der opstilles afslutningsvist et dialogisk forskningskoncept for teoretisk og empirisk dialogforskning.
  • Duelund, Peter. 1991. "Enlightment and Telematics" in Cronberg, Duelund m.fl. (ed) 1991. Danish Experiments - Social Constructions of Technology. Copenhagen: The Danish Social Science Research Council (ISDN 87-7034-266-0). 20 sider
    
    Artiklen beskriver og analyserer teknologieksperimenter i lyset af europæisk og nordisk oplysningstradition. Med udgangspunkt i teknologiforsøgene og Jürgens Habermas´ teorier om kommunikative handlinger introduceres en oplysningsmodel som et alternativ til den klassiske Kant´ske oplysningstænkning, som vil sætte samfundsvidenskab og humaniora i stand til belyse fremtidens teknologiske og demokratiske udfordringer i et kritisk perspektiv.
  Om de øvrige videnskabelige artikler om informationsteknologi og kultur - se Peter Duelunds samlede cv og publikationsliste.
• Duelund, Peter (ed.). 1992. Kulturens Spændetrøje. København: NordREFO, Nordisk Ministerråd. 312 sider (ISBN 87-500-3033-7)
  
  Bogen bygger på resultaterne af et nordisk forskningsarbejde om kulturens betydning for regionaludvikling i Norden, som blev NordREFO, Nordisk Ministerråd besluttede at igangsætte i 1990 med Peter Duelund, som projektleder. I bogen diskuteres i et kritisk perspektiv de overordnede ambitiøse forventninger, der blev stillet til den regionale kulturpolitik i de nordiske lande i 1990`erne:
  Skaber den regionale kulturpolitik nye arbejdspladser og fremmer den økonomiske vækst. Styrker de kulturelle initiativer det sociale fællesskab og den personlige identitet i en tid med hurtig social forandring? Indfanges kunsten i en spændetrøje, når den anvendes til at løse velfærdssamfundets materiale kriseproblemer? Hvilke udfordringer rejser integrationsprocessen i EF og murens fald for den regionale kulturpolitik i Norden? Afslutningsvis opstiller Duelund et udkast til en fælles refleksionsramme for kulturpolitisk analyse: Dialogen som kulturens omdrejningspunkt.
• Duelund, Peter (ed.). 1993. Kulturens brug eller misbrug? København: NordREFO, Nordisk Ministerråd. 166 sider (ISDN 87-89993-02-0)
  
  Bogen diskuterer på baggrund af ovennævnte forskningsprojekt de centrale spørgsmål, som den Keynesianske økonomiske model i de nordiske velfærdssamfund står overfor kulturelt og kulturpolitisk: Hvorledes skabes der ligeværdighed og lige muligheder for, at alle samfundets borgere kan bruge de materielle frihedsmuligheder til at fremme livskvalitet i hverdagen og oparbejde en personlig kulturel kapital, der er på højde med de nye kulturelle og sociale levevilkår? Bogen belyser spørgsmålene med udgangspunkt i nationale erfaringer fra regionalpolitiske forskningsprojekter.
  I bogens indledende kapitel Kulturelt demokrati og kulturens misbrug Beskriver og diskuterer Duelund den fælles kulturpolitiske udvikling i de nordiske lande ud fra en funktionalistisk synsvinkel, hvor kultur opfattes som redskab for nationalstatskonstruktion, social velfærd og økonomisk vækst. I det afsluttende kapitel Norden som kulturregion i Europa diskuterer Duelund den nordiske kulturmodel i relation til den kulturpolitiske udvikling i det øvrige Europa og de problemstillinger, som den europæiske udfordring rejser.
• Duelund, Peter. 1994. Kunstens vilkår. Om de kulturpolitiske tendenser i Danmark og Europa. (The position of art. On culture political tendencies in Denmark and Europe). København: Akademisk Forlag. 320 sider. (ISDN 87-5000-3025-6) (Copenhagen: Akademisk Forlag).
  
  Bogen sammenfatter resultaterne af undersøgelsen "Danmark i det internationale kultursamarbejde med speciel vægt på EF", som P.D. har gennemført i Øst- og Vesteuropa med støtte fra Det Samfundsvidenskabelige Forskning i Danmark (SFF) i perioden 1990-1992.
  Bogen beskriver og analyserer den kulturpolitiske i udvikling i Danmark, Holland og Spanien samt kunstens vilkår i Tjekkiet og Slovakiet efter murens fald i 1989. Mens kultur og kunst i de frie markedsøkonomier i Vesteuropa risikerer af blive underkastet den kommercielle kulturindustris homogeniserende vilkår, er pengene eller rettere mangel foreløbigt blevet den nye censor i de tidligere politisk censurerede østeuropæiske lande. Det er tilladt at skabe den kunst man vil. Men der er ikke penge at udgive, producere teater, film etc.
  Bogen bygger på interviews med 150 kunstnere, kulturinstitutioner og kulturinstitutioner i Europa og Danmark. De nationale kulturanalyser sammenlignes med en systematisk beskrivelse og analyse af kulturpolitikken i EF samt EF og ophavsretten.
• Duelund, Peter (red.) 1994-1995. Kulturens Politik, bd.: 1-17. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut.
  
  Kulturens politik er den første samlede analyse og beskrivelse af dansk kulturpolitik siden det danske kulturministerium oprettelse i 1961. Kulturministeriet v. kulturminister Jytte Hilden engagerede Nordisk Kultur Institut til at gennemføre projektet med Peter Duelund som projektleder i 1994. Hensigten var at vende hver sten på de væsentligste kulturpolitiske områder med henblik på at belyse: Hvad var de oprindelige mål, hvilke midler blev taget i anvendelse, hvad har været de væsentligste erfaringer, hvor står vi nu? Projektet skulle lægge op til en velunderbygget kulturpolitisk debat om de aktuelle og fremtidige udfordringer i dansk kulturpolitik.
  Under ledelse af Peter Duelund blev der fra 1994-1995 udgivet følgende 17 bind med beskrivelse, analyse og vurdering af de forskellige kulturområder. For yderligere oplysning, bestilling af bøger, priser m.m., besøg hjemmesiden hos Forlaget KLIM.
  
  
  • Bind 1: Duelund, Peter & Trine Bille Hansen. 1994. Hvor står vi nu?. Aarhus/København: Forlaget KLIM/Nordisk Kultur Institut. 114 sider (ISBN 87-7724-425-7)
    
    Bogen er en overordnet indfaldsvinkel til de forskellige delundersøgelser og problemstillinger, der præsenteres i projektet: Kulturbegrebet, Hvorfor kulturpolitik?, De forskellige mål, principper og redskaber i dansk kulturpolitik, den professionelle kunsts vilkår, borgernes kulturelle kompetence, kultur som social- og arbejdsmarkedspolitik, arbejdsdelingen mellem stat, amter og kommuner, de internationale udfordringer, det flerkulturelle Danmark. Desuden indeholder bogen en systematisk dokumentation af udviklingen i den offentlige kulturstøtte samt i befolkningens kulturvaner fra Kulturministeriets oprettelse i 1961- 1993.
  • Bind 2: Bøje, Claus & Eichberg, Henning 1994. Idrættens tredje vej. Om idrætten i kulturpolitikken. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 324 sider (ISBN 87-7724-411-7)
    
    
  • Bind 3: Schønning, Peter. 1994. Ophavsretten mellem kulturpolitik og handelspolitik. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut 146 sider (ISBN 87-7724-412-5)
    
    
  • Bind 4: Pilegaard Jensen, Torben & Nygaard Christoffersen, Mogens. 1994. Kultur og arbejdsliv. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 96 sider (ISDN 87-7724-418-4)
    
    
  • Bind 5: Hansen, Jan W., Knudsen, Gøsta, Lund, Nils-Ole, Nygaard, Erik & Lyhne-Knudsen, Marius. 1994. Dansk arkitektur. Vilkår, muligheder og udfordringer. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 129 sider (ISBN 87-7724-413-3)
    
    
  • Bind 6: Thorhauge, Jens. 1994. Bibliotekerne i kultur- og informationspolitikken. Museer eller ressourcecentre? Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 87 sider (ISBN 87-7724-441-9)
    
    
  • Bind 7: Worsøe-Schmidt, Lisbeth. 1994. Litteraturens situation og litteraturpolitikken 1961-93. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 80 sider (ISDN 87-7724-435-4)
    
    
  • Bind 8: Fazakerley, Susan & Sylvest, Kirsten. 1994. Teaterliv i halvfemsernes Danmark. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 124 sider (ISBN 87-7724-451-6)
    
    
  • Bind 9: Andersen, Mogens V., Sandorff Lock, Birte & Tolstrup, Lisbeth. 1994. Kunsthåndværk og design. Om tradition, udvikling og vision. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut
    
    
  • Bind 10: Pedersen, Anne & Solvang, Helle. 1994. Dansk musikpolitik. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 72 sider (ISBN 87-7724-439-7)
    
    
  • Bind 11: Honoré, Anne Marie. 1994. Filmpolitik midt i en medierevolution. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 120 sider (ISBN 87-7724-440-0)
    
    
  • Bind 12: Sepstrup, Preben. 1994. Tv i kulturhistorisk perspektiv 1954-1994. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 397 sider (ISBN 87-7724-466-4)
    
    
  • Bind 13: Juncker, Beth. 1994. Kultur for begyndere. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut.
    
    
  • Bind 14: Laursen, Bodil Busk & Noack, Johan Peter. 1995. Arkiver og kulturhistoriske museer. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 106 sider (ISBN 87-7724-448-6)
    
    
  • Bind 15: Bunkenborg, Claus & Lommer, Karin. 1995. Kunstmuseer og billedkunst ved en kulturpolitisk skillevej. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut. 109 sider (ISBN 87-7724-442-7)
    
    
  • Bind 16: Hammer, Ole & Toft, Charlotte. 1995. Det flerkulturelle Danmark. Aarhus/København: KLIM/Nordisk Kultur Institut.
    
    
  • Bind 17: Duelund, Peter. 1995. Den danske kulturmodel. En idepolitisk redegørelse. Aarhus/København: Forlaget KLIM/Nordisk Kultur Institut. 472 sider (ISDN 87-7724-491-5)
    
    Bogen sammenfatter efter en historisk indledning udvikling, erfaringer og fornyelsesbehov indenfor litteratur, teater, dans, musik, bildende kunst, film, video, tv, arkitektur, kunsthåndværk, design, biblioteker, museer, arkiver, idræt, børnekultur og i forhold til de flerkulturelle udfordringer. I forlængelse af den nationale problematik diskuteres dansk kulturpolitiks udfordringer i relation til EU - post Maastricht.
    Bogen slutter med en række fremtidsscenarier om dansk kultur- og samfundspolitiks fremtidige udfordringer, herunder: Kultur i skolen, nye arbejdsbegreber, urbanisering, familie- og samlivsformernes udvikling, interaktive mediekulturer og cyperspace, velfærdssamfundets udvikling og de nye politiske demokratiformer. Der argumenteres for, at velfærdssamfundet i fremtiden bør fornyes gennem oparbejdelsen af en kulturbaseret samfundspolitik, der anskuer behovene på de forskellige samfundspolitiske områder ud fra en kulturel og æstetisk synsvinkel.
  En kort sammenfattende konklusion af resultaterne fra samtlige bind er udgivet på engelsk, tysk, fransk, spansk og dansk. Sammenfatningerne på disse sprog kan bestilles på Kulturministeriets hjemmeside
• Duelund, Peter & Thomas M. Dyekjær. 1996. Spillet om ophavsretten. København: Nordisk Kultur Institut. 331 sider (ISBN 87-98-986225-0-1)
  
  Spillet om ophavsretten er den første samlede beskrivelse af rettighedshavernes og deres organisationer i Denmark. Den giver i håndbogsform en elementær introduktion til dansk ophavsret og dens forvaltning. Hvad er dens kulturpolitiske baggrund og begrundelse? Hvilke redskaber betjener den sig af? Hvad er dens økonomiske betydning? Hovedafsnittet analyserer pengestrømmene i de danske forvaltningsinstitutioner (KODA, COPY-DAN, Gramex og NCB) og rettighedshavernes egne organisationer: Efter hvilke kriterier fordeles de opkrævede vederlag? Anvendes midlerne til organisationsvælde? Kommer de den enkelte rettighedshaver til gavn?
  Afslutningsvis opridses de internationale kamppositioner om ophavsretten med den amerikanske copyrighttradition (producentret) og den europæiske autorretstradition. Der peger på, at ophavsret bliver et stadig vigtigere kulturpolitisk redskabsområder i takt med at produktion og distribution af kunst og kultur i stigende grad bliver underlagt nationale og globale markedsvilkår.
  
  På baggrund af undersøgelsen har Peter Duelund udgivet følgende artikler, som diskuterer ophavsretten teoretisk mellem i et modernistisk og poststrukturalistisk perspektiv. Mens poststrukturalister som Michel Foucault, Roland Barthes og Derrida erklærer autorsubjektet for en misforstået historisk konstruktion - og dermed også ophavsret for en misforståelse - argumenterer artiklen for en kulturpolitisk begrundet ophavsret, der hverken er begrundet i naturret eller i et romantisk autorbegreb:
  
  
  • Duelund, Peter (1999): "Are the Authors dead? On legitimation and efficiency of copyright in terms of cultural policy", in Bennett Oliver (eds.): International Journal of Research on Cultural Policy, University of Warwick, 1999, vol. 5, no. 1, pp. 108-128.
    
    
  • Duelund, Peter (1999): "Ophavsret, dekonstruktivisme og de nye kunstgenrer. Om ophavsrettens legitimering og betydning som kulturpolitisk begreb", i Dam-Christensen, Hans (red.): Kunstteori,. København: Borgens Forlag (87-21-01127-3) s. 465-497.
    
    

Se nyere udgivelser fra Nordisk Kultur Institut under aktuelle publikationer.