Tidligere forskning

Nordisk Kultur Institut har siden 1980´erne gennemført kulturpolitiske studier for myndigheder og forskningsråd i Danmark, Norden og det øvrige Europa. Blandt de vigtigste kan nævnes:

  • Det indre marked og kulturen (1989, Kulturministeriet, DK)
  • Kultur og teknologi (1990, Teknologirådet, DK)
  • Kulturens spændetrøje (1992, Nordisk Ministerråd)
  • Kulturens brug eller misbrug? (1993, Nordisk Ministerråd)
  • Kunstens vilkår - om de kulturpolitiske tendenser i Danmark og Europa (1994, Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd)
  • Den kulturpolitiske redegørelse - Kulturens Politik i 17 bind (1994-1996, Kulturministeriet, DK)
  • Spillet om ophavsretten (1996, Kulturministeriet, DK)
  • Nordisk kulturpolitik under forandring (1997-2003, Kulturministerierne i de nordiske lande og Nordisk Kulturfond. Se uddybende beskrivelse herunder.

Nordisk kulturpolitik under forandring 1997-2003

Nordisk kulturpolitik under forandring var et fællesnordisk forskningsprojekt, som beskrev, analyserede og vurderede kulturpolitikken i de nordiske lande, selvstyreområderne, det samiske kulturområde og i det nordiske kultursamarbejde: Hvad havde været de væsentligste udviklingstendenser siden 2. verdenskrig? Hvilke forskelle og ligheder fandtes der – landene imellem og i forhold til det øvrige Europa? Er det en myte at tale om en særlig nordisk kulturmodel?

Projektet blev finansieret af kulturministerierne i de nordiske lande og af Nordisk Kulturfond. Det gennemførtes af Nordisk Kultur Institut i samarbejde med kulturpolitiske forskere i de nordiske lande. Projektet blev ledet af kultursociolog Peter Duelund.

Der blev fra 2001 udgivet en række publikationer om væsentlige delområder som baggrund for den sammenfattende rapport The Nordic Cultural Model, der udkom i juni 2003. I forbindelse med projektet afholdtes desuden en serie af konferencer forskellige steder i de nordiske lande.

Du kan downloade en introduktionen til projektet, skrevet af forskningsleder Peter Duelund. Introduktionen "Den Nordisk Kulturmodel - historie, erfaringer, udfordringer" fylder 92 sider og kan hentes i PDF-format (178kb) her.

Desuden kan du hente essayet "Den Nordiska Femklövern" af Arne Ruth, som kommenterer den omfattende bog "The Nordic Culturel Model" (se under publikationer). Essayet er på svensk og kan downloades i PDF-format (201kb) her.

For yderlige information om tidligere forskning - se tidligere publikationer.